Vikingernes rejser
Vikingerne eksporterede rav, uld, korn og fisk fra Danmark.
Fra Norge blev der eksporteret skifer, jernbarer, færdigproducerede redskaber, og klæbersten. Klæbersten kan blandt andet bruges til at lave kar af. Længere mod nord handlede vikingerne sig til skind og gevir.
Fra områderne omkring Hvidehavet tog vikingerne hvalrostand, fisk og skind med hjem.
Vikingerne hentede slaver, skind, tekstiler, uld og fisk i Irland.
På Grønland kunne vikingerne handle sig til Narhvaltand, hvalrostand, skind og fisk. Grønland blev opdaget af vikingen Gunnbjørn i 875 e.Kr. I 982 e. Kr. bosatte Erik den Røde og hans mandskab sig på den store ø.
Vikingerne nåede Nordamerika ca. 986 e.Kr. Vikingerne har sandsynligvis haft tømmer med tilbage til Grønland, hvor de rejste ud fra, men forskerne kan ikke vide det med sikkerhed. Forskerne ved heller ikke, hvor mange gange vikingerne rejste til Amerika.
Under deres sejlads ned gennem de russiske floder handlede vikingerne sig til skind, bivoks, honning og slaver.
Ved Sortehavet handlede vikingerne sig til vin og bjergkrystal.
Vikingerne tog guld, sølv, kobber og silke med sig hjem fra områderne omkring Det Kaspiske Hav.
Vikingerne kaldte byen, der lå, hvor Istanbul ligger i dag for Miklagård, hvilket betyder den store gård eller by. En af kilderne til, at vikingerne har været der, er de graffiti-runer, som vikingerne har efterladt i kirken Hagia Sophia, som i dag er en moské. Runerne er ulæselige bortset fra navnet Halfdan.
Miklagård (Istanbul) var et handelscentrum. Her kunne vikingerne eksempelvis handle krydderier,silke, farvestoffer til tekstiler og frugt.
I Miklagård (Istanbul) tog vikinger arbejde som lejesvende for stormænd og for den byzantiske kejser.
I de frankiske områder har vikingerne handlet sig til sværdklinger, glas, keramik, smykker, vin.
I det angelsaksiske område handlede eller plyndrede vikingerne sig til vin, honning, tekstiler og uld.
Vikingernes små langskibe kunne rumme 15 – 30 mand, de mellemstore 30 til 40 mand, og de store havgående langskibe op til 80 mand. De største skibe rejste for eksempel til England. På de russiske floder har vikingerne sandsynligvis ikke sejlet med de helt store langskibe. Ud over langskibe fandtes der lastskibe, der med en lille besætning på 10-12 mand kunne fragte helt op til 60 tons last over åbent hav for eksempel til Island og Grønland.
Vikingerne sejlede ned langs Spanien og ind i Middelhavet. Det betyder, at vikingerne også kan have sejlet ned langs Vestafrikas kyst. Men der er hverken arkæologiske fund eller skriftlige kilder, som viser det.
Norske vikinger slog sig ned på Island mellem 770 og 840 e. Kr.. Fra Island eksporterede vikingerne fisk, skind og uld.
Kilde: Ph.d. Morten Ravn, Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Grafik: Mette Friis-Mikkelsen

Sign up

By signing up you agree to the Terms of Service.